fredag den 18. november 2016

Weekend

En hilsen til Alle med ønsket om en dejlig kommende weekend.
Hvis du tænker den(weekenden) vil jeg kun bruge til at slappe af i,men samtidig ikke bare ville stirre ud i luften,sååå kunne det være en mulighed med denne bog:

                          "Washington Dekretet" af Jussi Adler Olsen.

Læste den mens Amerikanerne gik til valg...............En god,tankevækkende og samtidig skræmmende bog.......


                             Rigtig dejlig weekend:0)

torsdag den 17. november 2016

"sygehus"syslerier.

Når nu vi stadigvæk holder sygehus hos os(tænker faktisk på at samtlige patienter snart står til udskrivelse)kan vi jo lige så godt hygge os med syslerier.

Ungerne kastede sig over at lave forskellige modeller med træ "ispinde" og der blev lavet lige fra en badebro(nogen der måske længtes efter sommer.......;0) til andre kreationer som en skorsten.Der fulgte de sjoveste historier med under tilblivelsen.


Vi kastede os også ud i harma perler,jeg fik lavet en lille hjerte formet beholder med låg(harmaperler og varm lim blev brugt)Den blev grøn "håbets farve"(måske lidt for grøn;0)
Mindste pigen lavede en lidt mindre stjerneformet.

Det har været alt for lidt jeg i den seneste tid har fået lavet af kreative syslerier med ungerne, de(syslerierne) drukner alt for let i alle  hverdagens projekter, så det var ekstra skønt at bruge dagen til det.(Må se om der ikke kan puttes lidt mere krea ind nu, hvor årstiden siger regn/rusk og tidligt mørkt)

-er faktisk nu slet ikke i tvivl om at de kære patienter SKAL udskrives og meldes klar til skole igen;0)
                                           
                                               Fortsat god aften:0)

tirsdag den 15. november 2016

Sygehus


Et sygehus karakteriseres ved at være: 
"en eller flere større bygninger hvor syge og i reglen sengeliggende personer kan opholde sig og få behandling og pleje af læger, sygeplejersker mfl. sygehus er mest almindelig i Provinsen, mens hospital er mest almindelig i Hovedstaden"
(" ifølge Den Danske ordbog")

-Flere bygninger(tjek,vi har både hus og udbygninger;0)
-Sygeplejerske(tjek,har da uddannelsen som en sådan)
-læger(hmm,findes ikke lige på matriklen pt.)
-mfl.(jo,manden er her da)
-Syge og sengeliggende(Tjek,Tjek.3 stk børn(ud af 6 stk,hvor ældste ikke rigtig kan regnes med da hun aldrig er hjemme.Samt 2 stk børn som allerede i sidste uge frembød med samme symptomer) med ondt i maven og opkast)
-pleje og behandling(tjek,har været vågen en del af natten for trøst,hjælp og rengøring)
-Provinsen(ja, det passer vist meget godt bor i hver fald ikke i hovedstaden.)

Så udfra ovenstående kan jeg konkludere at lige nu bor vi i et sygehus(som heldigvis ikke er et sygt hus;0)
Gad vide hvem der skal passe mig og manden når/hvis vi rammes???????

                                  God dag til Jer:0)

mandag den 14. november 2016

Strikkede sokker

Tænker  jeg lige så godt kan fortælle det her og nu............
Min mand er verdens heldigste mand!!!!
-og hvorfor er han nu det???tænker måske ikke altid han er helt enig i den påstand......men altså
For det første er han jo gift med mig(ja,det siger jo sig selv, allerede der har han været heldig;0)))
For det andet bliver han daglig mødt med min skønne form for humor(at han ikke altid forstår den, fordi den til tider måske er lidt plat,er jo ikke min skyld,vel;0)
For det tredje tænker jeg på ham i denne begyndende kulde og strikker sokker til ham(jammen,det er DA en kærligheds erklæring af de store............).........

Men nu er det bare sådan som der også indledningsvis står ved bloggen at vores krea syslerier ikke altid behøver at være perfekte eller i hvert fald at der kan være "skavanker" ved de færdige projekter vi/jeg frembringer.(jeg tænker processen, hvor vi hygger os med at lave tingene er vigtigere end resultatet.)Så manden min er i løbet af årene blevet præcenteret for lidt af hvert.Hvilket også gør at han er lidt forbeholden, når jeg begynder at snakke om strikkede sokker eller andet hjemmegjort til ham.
Han huskede da også lige at nævne nissesokkerne,rullesokkerne,som faldt af næsten inden de kom på og de sokker som i tidens løb ikke helt blev store nok til hans fødder.For som han sagde"hvis det blev resultatet, så var han ikke rigtig interesseret i at få nogen denne gang"..............HMMM,magen til utaknemmelig........... Nå,men denne gang der blev de bare gode,det måtte han da også indrømme da det færdige resultat kom på fussene;0))
Tænker næste par må gå til ældste sønnen,han er også bedre til at bære over med moderens begrænsede kreaevner.;0)



Glemte helt at fortælle manden og jeg snart kan fejre kobberbryllup................     Sååå måske er vi bare  heldige begge to:0)

                                                  God dag :0)




tirsdag den 8. november 2016

Genbrugs kurv

Efteråret har for alvor sat ind,hvilket betyder mange,(læs MASSEVIS af nedfaldne blade) her hos os.(det er jo konsekvensen af mange træer;0)derfor har vi også været ude og samle nogle ind og som sidste år malet på bladene og bla lavet tryk med dem.


Imens børnene malede bladene,malede jeg denne trækurv.

En trækurv som egentlig ikke er særlig pæn, mange vil nok smide den ud, når de kommer hjem med mandarinerne som ofte kommer/opbevares i butikken i en sådan kurv.
I stedet for at smide den ud,malede jeg den hvid og "guld". Limede blade malet med "guld" maling på siderne(man kunne også lime glansbilleder eller andre billeder på siderne) og lagde et stykke stof i bunden.Stoffet er rødt fordi vi nærmer os julen;0)
Den kan bruges til frugtkurv, til opbevaring af pynt, måske en lille kurv til garn..............





Jeg synes ideen om genbrug er alletiders og tænker godt den nu kan stå fremme nu.


                                       God aften til Jer alle:0)


søndag den 6. november 2016

Fantastisk dag.

Dagen i dag startede fantastik.

Da jeg åbnede mine øjne så jeg lige ind i mindstemandens smilende ansigt og fik et stort mys. Jeg fik lov til at blive liggende,ingen børn der spurgte"moar kommer du snart op"(har altså bare fået store børn)
Ingen mand(måske fordi han ikke var hjemme;0) der sagde"skal du slet ikke op i dag??........".
Bare en stille og rolig morgen, hvor der var tid til at nyde morgenmaden,læse ansøgninger(vi har en stilling slået op på arbejdet) og strikke.

Regnen silede ned(ja, det har den gjort hele dagen)men pyt for jeg havde alligevel ikke planer om naturvandringer eller havearbejde idag.

Vores planer bestod i at gå det lille stykke ud til bilen,køre mellemste søn til fodboldkamp i en af alle de skønne haller der findes rundt om i det ganske land(tror vi snart i løbet af årene  har besøgt samtlige;0)
Jeg medbragte strikketøjet,en god potion råd og formaninger til mellemste søn(mor her har jo ikke spillet fodbold i ungdomsårene for ingen ting)men enten forstod han dem ikke eller også valgte han at overhøre dem(hmm,tsk,tsk ungdommen nu til dags)


Småløbe ud til bilen igen(tænk hvor alt det vand kommer fra??,en tissetrængende sky??)aftensmad og lørdagshygge med familiefilm og strikke tøj.

Kan da kun synes det har været en fantastisk dag:0)

Mine blogindlæg??langt i mellem der er nyt??(som i rigtig langt)Tjaaaa,nu kom der da et lille pip herfra.

                                                              Fortsat god weekend:0)




Strik nederdel 🧶

 Jeg fik slet ikke vist den færdige nederdel her på bloggen. Den er strikket i restegarn og ud fra eget mønster. De små stropper er også str...