søndag den 31. december 2017

Fødselsdag og hjemmelavet gave.

Ældste datter har fødselsdag i dag og hun skal for første gang fejres hjemme ved hende og kæresten(hun flyttede hjemmefra her i år)
Vi glæder os til at skulle fejre hende,men samtidig også lidt underligt at det ikke er os som forældre der skal stå for det.Jeg tænker på de traditioner som vi altid har haft (vækkes af hele familien med fødselsdagssang,juletræet der har været lavet om til et fødselsdagstræ, julepynten som altid har været væk dagen før,så jul og fødselsdag ikke blev blandet sammen,og selvfølgelig alt hvad der ellers hører til en fødselsdag med mad gæster evt.)
Noget hun også plejer at have er fødselsdags- bordbombe og raket,begge dele er pakket med gaverne, som også indeholder en hjemmegjort kurv.

Jeg har flettet denne lille kurv,


er blevet lidt bidt af at flette med papir.(se forrige indlæg)
 Fletter om skåle,krukker,hvad jeg lige har for at formen ikke bliver helt skævt(det kan måske undlades efter lidt øvelse)
Denne kurv har jeg først givet trælim og derefter malet med acrylmaling.Den har fået et lidt rustik look som jeg godt kan lide(hvis den skal være mere blank kan man bruge lak til sidst)

Kurven er en ekstra gave til fødselsdags" barnet"
Nu er det altid sådan med det jeg laver,jeg er  altid i tvivl om det er pænt nok til at give i gave . (Denne gang har manden min godkendt den) så jeg håber også hun kan bruge den.(Hun blev glad for kurven)
Her er der nødder i ,men den kan selvfølgelig bruges til andet.
                                                         
                                                                 God aften:0)

2 kommentarer:

  1. Stort tillykke med datteren :) Og sikke en fin ekstra gave!
    Det er lidt sært og også en lille smule vemodigt, når det her med fødselsdagsfejring, og ikke mindst traditionerne omkring, pludselig er ude af ens hænder. Men også stort :D
    Håber I havde en dejlig dag og rigtig godt nytår :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak,vi havde en dejlig dag som gæster. Det var virkelig en hyggelig dag og værtinderollen klarede hun til UG.;0)
      Jeg øver mig virkelig i at give slip,men synes ind imellem det kan være lidt svært.Pjat,jeg ved det!!! For jeg ved hun har det godt og alt det der,måske er det bare fordi hun er den første som er flyttet hjemmefra.....?
      Rigtig godt Nytår til dig:0)

      Slet

Tak fordi du læser med her på bloggen.Skriv gerne en kommentar -det er så hyggeligt 🌷

Genbrugs projekt.🩷

 Vi har længe haft en slagbænk, som jeg engang  har fået af en kær veninde.🩷 Selve slagbænken er præget af patina og det kan jeg godt lide....